"Hvis man vil se, hvordan en tabernation opfører sig, kan man studere debatten om skolen.

Hvad driver disse lande? En stærk tradition for faglige kundskaber. Høj disciplin og respekt for lærerens viden og autoritet. Tests af elevernes færdigheder. Vilje til at klare sig i et samfund, hvor man selv må gøre en stor del af arbejdet. Stolthed ved at udmærke sig og tjene sit land.

Asiaternes succes handler i høj grad om kulturen i skolerne. Penge er ikke ligegyldige, og Danmark bør fortsat investere meget i folkeskolen. Men selv hvis vi gør det, ender vi som globale tabere, hvis ikke kulturen ændrer sig. Denne kulturkamp har regeringen svigtet i sine ni år ved magten.

Hvad er ni gange fem?

Vi er ikke Kina. Frihed og kritisk tænkning skal fortsat præge den danske skole, og her vil kineserne gradvis tage ved lære.

Men asiaternes succes bør få os til at indse, at vi er røget katastrofalt langt ud i en manglende respekt for kundskaber, disciplin og resultater. Senest har det vist sig, at handelsskoleelever i Odense ikke har lært at gange 9 med 5! (JG: kommentar Klip fra TV2 New d.d., hvor en 15 årig handelsskoleelev "ikke kan overskude at gange 9 med 5". Jeg kan lige høre læreren: "Det er rigtig godt og dygtigt at du melder fra, hvis du ikke kan overskude det". )

Der er for meget dallerværk i den danske skole. Lærere, der kan for lidt, underviser for lidt og kommer for sent eller aflyser timer. Elever, der springer lektierne over og sms’er eller larmer i timen. Det gælder langt fra alle, men det gælder alt for mange. Andre vestlige lande har bedre styr på sagerne end Danmark.

Hvorfor har medierne ikke intenst dyrket denne vinkel på Pisa? Den skriger til himlen.

Hvorfor har de ikke konfronteret lærernes formand, Anders Bondo Christensen, med den kendsgerning, at de manglende resultater mere handler om evne, vilje og værdier end om penge? Hvorfor er de ikke gået i flæsket på Villy Søvndals klagesange om ”nedskæringer”?

En af grundene er nok holdningen hos flertallet af journalister. De tænder meget mere på historier, der kan genere regeringen, end på historier, der kan genere det venstreorienterede establishment omkring skolen.

Derfor gør de også et stort nummer ud af regeringens kontroversielle forslag om at fjerne loftet over holdstørrelsen, mens de nedtoner regeringens populære forslag om at offentliggøre skolernes testresultater.

Men der er en dybereliggende årsag til, at der er så ringe debat om, hvad asiaterne kan og vi ikke kan: Vi har ikke lyst til at høre det! Vi er blevet en nation i fornægtelse.

Politikere svømmer hen i fantasier om en dansk skole ”i verdensklasse”. Forældrene vil have det bedste for deres afkom, og eleverne drømmer om noget stort. Men på alle planer i samfundet mangler lysten og viljen til at gøre, hvad der skal til.

Vi vil gerne have fremragende resultater, bare vi kan komme til dem på en ubesværet og hyggelig måde. Og hvorfor skulle medierne interessere sig for kinesernes kunnen, når det er meget sjovere at fnise over, at regeringen er på spanden?"

Så langt Ralf Pittelkov. Og så kommer det der med den sure gamle mand: Vi lærte alle at regne, læse og skrive i 1V på Rødkilde Skole i 1955 - på trods af en klassekvotient på næsten 40).