Viborg Amts Antologi udgives ultimo 2006 og
indeholder bidrag fra en række ansatte og politikere. Jeg har skrevet om EDB
udviklingen i sundhedsområdet siden
70’erne. Mit bidrag blev længere end der var mulighed for at medtage i
antologien – da der måske er interesse for ”hele historien” har jeg valgt at
udgive dette skrift.
Jens Grønlund
November 2006
Mit
første møde med Erik Kirkeby var en solrig frostlørdag i begyndelsen af 1970.
Jeg var netop blevet ansat i Københavns Hospitalsdirektorat som assistent i
Planlægningsafdelingen, der hovedsagelig beskæftigede sig med opførelsen og
forberedelse af driften af Hvidovre Hospital. Jeg kom fra Værløse kommune, hvor
jeg i min elevtid bl.a. havde overført de blyantskrevne folkeregisterkort til
hulkort, der dannede grundlag for tildeling af CPR numre i 1968. Jeg var meget
interesseret i EDB og havde gået
Købmandsskolens kurser, så man mente at jeg kunne arbejde med ELKOM, et
avanceret og alt omfattende elektronisk internt kommunikationssystem.
Engagementet brændte, så da jeg hørte om laboratoren i Kjellerup måtte jeg høre
hvad det var han gik og syslede med. Flere dage prøvede jeg at få ham i
telefonen, og da det lykkedes, konkluderede han at jeg hellere måtte komme over
og besøge ham.
Nå, der stod jeg så lørdag morgen på laboratoriet i
Kjellerup. Kirkeby var i ulastelig sort habit med en kittel over, og over kaffe
og Kings nærmede vi os emnet via et omfattende lysbilledarsenal. Ind imellem
kiggede laboranter ind og med et ”ja”, ”nej” eller ”senere” forlod de igen
kontoret. Senere på formiddagen kom en ældre overlæge og Kirkeby sluttede
seancen og forsvandt med lægen på stuegang.
6 år senere blev jeg kollega til Erik Kirkeby. Jeg havde 1.
februar 1976 fået job ved Statshospitalet i Viborg, som 2 måneder senere blev
en del af Viborg Amtskommune. Kirkeby sad nu i Sygehusforvaltningen på
amtsgården og min chef, hospitalsinspektør Henning Jørgensen, bragte os sammen
således at jeg kunne blive introduceret til opgaverne i forbindelse med
indførelse af patientregistreringssystemet Det røde System på Viborg Sygehus.
På samme måde blev der udnævnt kontaktpersoner på de 4 øvrige sygehuse og denne
gruppe blev under Kirkebys kommando hurtigt nøglepersoner for EDB-anvendelsen i sygehusene. De nødvendige kundskaber kom
med opgaverne som var alsidige, lige fra vejledning i indtastning over
deltagelse i specifikation af nye løsninger og til konfigurering af modems og
kontrolenheder. På Viborg Sygehus var der de første år 3 skærmterminaler, 2 i
Centralsekretariatet og én i Patientkontoret på psykiatrisk afdeling.
National patientregistrering i Danmark blev indført i 1970
af det daværende Indenrigsministerium, hvorunder sygehusene hørte dengang. Der
blev stillet krav om indberetning af få summariske data for indlagte patienter,
en delmængde af den nuværende indbretning til Landspatientregisteret og således
en forløber herfor. Faktisk er der således opsamlet patientdata gennem 35 år og
disse data er tilgængelige i Viborg Amts Patientregistreringssystem. Fra 1970
til 73 anvendtes M70-systemet, baseret på optisk læsbare indberetningsskemaer.
Fra 1973 anvendtes Det blå System, også et batch-orienteret system, baseret på
magnetbånd og 8” disketter. Det røde System afløste i 1976 Det blå System (navnene
henviste til omslagsfarven på beskrivelsen af systemerne).
Datafangsten
skete ud fra lægebrevskopier og for at minimere omfanget af fejllister,
blev CPR numrene checket ved
indtastningen. Hertil anvendtes disse regnemaskine-lingende modulus-11 checkere.
Det røde System var blevet til i samarbejde mellem
Kommunedata og de 3 nørrejyske amter: Århus, Nordjylland og Viborg. Kirkeby
repræsenterede Viborg Amt, Ole Espersen (der lige som Kirkeby var farmaceut) og
Carl Erik Pedersen (engageret kontorchef i forvaltningen og tidligere
overportør), henholdsvis Nordjyllands og Århus Amt. Systemet indeholdt de
nødvendige funktioner for at gennemføre indberetning til Sundhedsstyrelsen og var terminalbaseret.
Kommunedata opførte i Skejby et datacenter, hvor datamaskinerne stod, og
sygehusene blev koblet til via det analoge telefonnet gennem modems, der kunne
overføre op til 9600 Baud!
Hvert år udsendte Sundhedsstyrelsen en beskrivelse af det
omfang som patientregistreringen skulle have for det følgende år (”Fællesindholdet”),
og i takt med det øgede omfang heraf, blev interessen for at afdelingerne selv
foretog denne indberetning større. Det medførte udvidelse af antallet af skærme
og printere, en aktivitet der ikke altid var lige let. Prisen på skærme og tilhørende
installationer og kapaciteten i netværket til Kommunedata var årsag til at der
i flere år kun kunne blive til én skærm i hver afdeling. Det betød at
sekretærerne som en del af deres arbejde først maskinskrev i journalerne eller
på lægebrevsformularsæt (med op til 7 gennemslag), og derpå – hvis der var
ledigt – gik over til skærmen og indtastede de nødvendige data. Dertil kom at
pladsforholdene i lægesekretariaterne var håbløse og sekretærerne ikke i alle afdelinger var lige positive overfor
ændringer i deres kontor og arbejdsopgaver. I 1980 blev epikrise-modulet taget
i brug, det betød at skærmantallet blev forøget og der blev opstillet matrix-
og skrivehjulsprintere i sekretariaterne. Støjniveauet var enormt, udskiftning
af farvebånd krævede gummihandsker og papirstøvet fra de endeløse baner lagde
sig over alt. Selve driften af Det røde System var de første år præget af
næsten daglige tekniske problemer. Ofte fik gravkøer på vejen til Århus skyld
for igen at have gravet telefonkablet over, hvorefter vi var uden forbindelse i
timer.
Da det var nødvendigt at slukke for Kommunedatas centrale
datamaskine for at tilslutte nye terminaler var udvidelse af terminalantallet
begrænset til en gang månedligt, med en uges forvarsel. Alligevel steg accepten
af det nye værktøj, og sidst i 70’erne blev nye moduler taget i brug, herunder
medicinudlevering, røntgenregistrering og bloddonorsystem.
Eet andet område, hvor EDB kom ind i dagligdagen var i
forbindelse med Budget- og regnskabsreformen, som i 1978 stillede krav om
betydelig udvidelse af specifikationsgraden i bogføring og regnskabsaflæggelse.
Det blev besluttet, at Sygehus Øst (det tidl. Statshospital) skulle afprøve en
EDB løsning. En kravspecifikation blev til på en serviet og med Niels Bülow
(IBM) som programmør, blev et bogføringsprogram, Mini-ØS, færdigt på en uges
tid og registreringen af bilag kunne gå i gang. ”Maskineriet” var en 3741
diskettestation med en ekstra chip der indeholdt Function Control Feature.
Denne gjorde det muligt at summere indtastede felter, hvilket blev udnyttet i
det 2 måneder senere færdiggjorte rapporteringsmodul. Ved årets udgang havde vi
50 disketter med posteringer, en uforklarlig difference i bogføringen på et
mindre beløb og en masse erfaringer om hvordan man ikke griber et
projekt an….!
Opførelsen af den nye behandlings- og sengebygning blev
påbegyndt i 1979. I forbindelse hermed havde Byggeudvalget et ønske om at
fremtidssikre byggeriet og spurgte derfor Kirkeby, hvilke EDB-kabler han
ønskede lagt. Kirkeby svarede prompte, at det afhang af, hvad man ville bruge
EDB til! Byggeudvalgets visioner på dette område var vist sparsomme, så i
realiteten fik Kirkeby det rum, han havde ønsket sig for udvikling af EDB
løsninger. Foreløbig blev der trukket traditionelle coaxialkabler til
krydsfelter på etagerne og herfra videre ud i sekretariater mv. – en beslutning
der skulle vise sig klog. Hermed kunne Det røde Systems skærme og printere
umiddelbart flyttes over i nybyggeriet.
Allerede i Kirkebys tid i Kjellerup blev de første datamater
taget i brug der. Kun i Gentofte, hvor ”Smukke Mogens” regerede, var man
længere, sagde Kirkeby med andægtig stemme. Der var tale om maskiner, der kunne
hente og opsamle resultater fra datidens analyseapparater og vise dem i
ciffer-rør display eller udskrive dem på en regnestrimmel. På Viborg Sygehus
blev der installeret EDB på Centrallaboratoriet i 1973, en HP minidatamat med
et mindre antal skærmterminaler. Systemet kunne administrere
analyserekvisitioner og –svar og blev snart en væsentlig del af hverdagen på
sygehuset og en væsentlig forudsætning for gennemførelse af det fortsat øgede
analysetal. Programmeringen var udført af laboratorieoverlægen, der også
forestod det nødvendige systemarbejde. En udskiftning af det centrale udstyr i
1979 til en PDP/11 fra DEC blev fatal for systemet, idet kompleksiteten af
såvel applikationsbehovet og minidatamatens styresystem nu var så høj at
egentlig kompetence på området var påkrævet. Gennem flere år var der manglende
funktionalitet, og en stigende irritation over manglende svar og stort
tidsforbrug afledt heraf for ”huset”, gjorde at systemet blev erstattet af et
PC baseret fra B-Data, som netop opstod i begyndelsen af 80’erne og blev en
væsentlig partner for Viborg Amt i udviklingen af brugervenlige, funktionelle
og driftssikre EDB løsninger.
I 1982 knagede samarbejdet omkring Det røde System.
Kommunedata havde sådan set succes med produktet, flere jyske og sjællandske
amter var nu også brugere, men det blev stadigt vanskeligere for os at få
gennemført udvidelse og forbedring af modulerne. Desuden var driftsudgifterne
stigende. Daværende direktør for Kommunedata’s Sygehusdatacenter, Niels
Knudsen, valgte at forlade Kommunedata for at hellige sig opgaver med
programmering af pc-programmer. En sen eftermiddag først i 1983 sad jeg alene
tilbage i administrationsgangen på Viborg Sygehus. Pludselig stod Kirkeby og en
nydelig gråhåret herre i læderfrakke, lidt genert, i døren, og Kirkeby sagde: ”
– Det er Niels, han skal arbejde for os………”. Niels Knudsen fortalte om de
muligheder han så for at kunne bruge PC'er i sundhedsvæsenet, og i fællesskab
bevægede vi os ud i en vifte af visioner. Jeg havde da i et par år haft
rådighed over den først erhvervede bord-computer i Viborg Amt, en Apple lle med
monokrom skærm og en 9-nåls matrixprinter, så mine øjne var åbnet.
Kirkeby og jeg havde været på den årlige tur til kommune-indkøbsmesse i
Fredericia og der, på alle stande, hvor der var skærme, afleveret nogle sider
udskrifter af belægningstal fra sygehusene med bemærkningen: Kan I vise de tal
grafisk? Eet enkelt firma kunne, og de blev så bedt om at demonstrere
mulighederne for de administrative ledere og mellemledere på sygehuset. 3
sælgere mødte op og demonstrerede tekstbehandling, regneark, database og
grafik, alt i en programpakke PFS (Personal Filing System), forløberen for
IBM’s navnkundige Assistent Serie. Henning Jørgensen var imponeret og efter at
have spurgt om jeg kunne finde ud af at bruge den (”JA”), afgav ordre på stedet
– over 80.000 kr.! Apple’n blev brugt flittigt til at lave lagkager,
søjlediagrammer og simpel tekstbehandling, men også den første allergi-database
blev til på den 140 kb store diskette. I løbet af kort tid var de første
resultater af B-Data’s indsats synlige, først et røntgenregistreringssystem med
”grafisk brugergrænseflade” – i hvert fald en oversigtstegning af
røntgenafdelingen på adgangsbilledet, lavet med specialkarakterer som -, _, /,
\, + og |. Kort tid efter fulgte medicinrekvisitionssystemet, der kunne holde
styr på sortimenter og udskrive rekvisitionskort med stregkoder og
forbrugsoversigter. I 1983 blev det muligt (for os) at bruge en PC som terminal
til Kommunedata. Dette blev udnyttet i forbindelse med hjemtagning af
bloddonorsystemet fra Kommunedata til en B-Data løsning: Et program bladede en
hel weekend gennem bloddonorkartoteket som jo lå hos Kommunedata. Én donor ad
gangen, og for hver blev skærmbilledet omsat til data, der blev gemt på PC’en.
Således fik vi hele bloddonorkartoteket ”hjem”. Rygterne om
Kommunedata-operatørens undren over den usædvanlig hurtige og udholdende bruger
i Viborg gjorde næsten den økonomiske gevinst ved hjemtagningen til en mindre
væsentlig ting….
Irma-kortet (manualens forside var prydet med en ”fiks
ting”), som gav os denne mulighed, åbnede også andre veje for os. Vel nok det
første system i Danmark, som i hverdagen blev anvendt af sygeplejepersonalet
blev taget i brug i maj 1984 på K36. Dette sengeafsnit fungerede som
prøveafsnit for sengebygningens indretning. K36-systemet var PC-baseret, og
dets funktion var ud fra kopi af patientregistreringsdata, indtastet i Det røde
System og kopieret til PC’en vha Irma-kortet, at kunne holde styr på hvilken
stue og seng de enkelte patienter lå i, hvilke sygeplejedata der blev
registreret (særlige plejeopgaver, kost osv) og at kunne udskrive etiketter og
lister med disse data. Såre simpelt, men for plejepersonalet erstattede
systemet manuelle skriverier i stort omfang. At systemet også – for det blev
hurtigt udbredt til hele sygehuset – åbnede for en generel accept af EDB længe
før det skete på andre sygehuse, er måske den allerstørste fordel dette system
har udvirket. Det sidste sengeafdelingssystem blev lukket så sent som 2006
efter behørig ceremoni.
EPJ har i sin
udbyggede, tværfaglige form overtaget dets rolle. Med indførelsen af
sengeafdelingssystemet blev behovet for en egentlig EDB afdeling med
tværfaglige kompetencer synligt, og den første EDB sygeplejerske blev ansat i
1985.
Med erfaringerne fra hjemtagningen af røntgen-, medicin- og
bloddonrsystemerne var vejen banet for noget ganske større: Kirkeby og jeg
havde under et møde med B-Data-folkene prøvet ideen af, om vi ikke også kunne
hjemtage patientregistreringen – altså Det røde System! Potentialet var stort,
fordi accepten af EDB i afdelingerne var vokset, flere ville gerne i gang med
nye moduler, men vi havde ikke råd. Hvert et lægebrev kostede, hver udskrift
kostede, ja selv fejlindtastninger der blev slettet, kostede. I samarbejde
mellem IBM (Svend Aage Jensen), B-Data og Viborg Amt skulle mulighederne undersøges,
og en studietur i marts 1985 til USA kastede mere lys over land. Først
deltagelse i en konference for 800 hospitaler der brugte IBM System/38 til
patientregistrering, derpå hospitalsbesøg i San Fransisco, hvor vi så læger
selv hente PC'er fra paller i kælderen under EDB-afdelingen, selv installere
DOS og databaseprogram og derpå bruge dem i afdelingen. Vi var overbevist, vi
havde set lyset, og efteråret 1985 blev brugt til specifikation af moduler og
funktioner, programmering og installation af System/38 i kælderen under
sygehusene. Nøglepersonerne fra Det røde System gik igen, og et særligt
broderskab udviklede sig hurtigt. 1. januar 1986 skiftede vi fra Det røde
System til System/38, som det stort set identiske system blev kaldt. De 30
skærme og knapt så mange printere blev koblet fra Det røde System og på
System/38. En lang række uforudsete problemer viste sig, og omfanget af
opgaverne for nøglepersonerne voksede. Det var ikke vederlagsfrit at skifte,
men det skal dog fastholdes, at sundheds-EDB-budgettet ikke voksede fra 1986
til 1995! – medens skærmantallet voksede til det 10-dobbelt og udnyttelsen steg
endnu mere.
Kirkeby holdt os konstant i ånde med en for offentlig
virksomhed stadig sjælden ledelsesstil. Ofte måtte vi nøglepersoner balancere
mellem det faktum at vi var ansat af og på sygehuset, men at opgaverne reelt
blev initieret af Kirkeby. Et særligt plaster på såret var den årlige studietur
for gruppen til europæiske metropoler, bl.a. Nice, Rom, Marseilles og Paris med
faglige besøg på hospitaler eller på IBM’s fabrikker og kontorer. Kirkeby’s
enorme kontaktflade blev brugt og dyrket under disse ture, og for os andre blev
der tid til eftertanke, opladning og inspiration. Viborg Amt modtog i disse år
mange gæster som ville se og høre, hvad det var, vi havde gang i.
Både inden- og udenlandske delegationer fik del i vor erfaring og visioner, hvad
enten besøget var et uformelt besøg på en afdeling, et dia-show med 2 fyldte
karruseller eller middagsselskab i Viborg Borger- og Håndværkerforening.
Kirkebys brug af dia-mediet var uforlignelig. Allerede i Kjellerup så jeg
maskinskrevne tekster og håndtegnede figurer i hvid tekst på blå baggrund,
fremstillet af røntgenafdelingernes fotografer. Disse blev i 70’erne og 80’erne
suppleret med et væld af metaforer, der i en strøm af overblændinger, ledsaget
af Kirkebys karakterfulde stemme, hensatte tilhørerne i trancelignende
tilstand: Venus fra Milo, en båd med portvinsfade på Porto floden,
Sygehusinspektør Niels Anker Jensen bag skrivebordet med en stak uforståelige
leporello-lister, Amtsborgmester P.E. Eriksen og en græsk vase med en løbende
atlet….! En række artikler i fagblade roste Viborg Amts indsats på sundheds EDB
området og tilskrev fortjent Kirkebys visioner og utraditionelle initiativer æren.
Blandt andet beskrev en artikel i Bulletin (Månedsblad fra dengang i Danmark
værende Bull), at udbredelsen af EDB i Viborg Amt skete ved ”The wallpaper
method”: - man satte et antal skærme op, så fik folks nysgerrighed sat gang i
anvendelsen.
Erik Kirkeby døde i 1989 efter kort tids sygdom. En realisering af de tanker vi
i kredsen omkring Kirkeby havde om en elektronisk journal ”ad bagvejen”, bygget
ovenpå data fra det patientadministrative system, sengeafdelingssystemet og
laboratoriesystemerne og suppleret modulært med egentlig klinisk dokumentation
stoppede brat: Ingen kunne overskue at gennemføre projektet som et traditionelt
projektforløb, og ingen kunne som Erik Kirkeby initiere så vidtrækkende
projekter i en så stor og kompleks organisation.
Efter Kirkeby blev EDB ledelsen reetableret og
reorganiseret, og i 1993 kom der igen gang i den elektroniske journal. Ved et
seminar for sygehusledelse, Sundhedsforvaltningen, Børneafdelingens ledelse,
EDB afdelingen og IBM på Lidingö i efteråret 1994 blev det besluttet at
beskrive Børneafdelingens funktion, papirgange og kommunikation in- og
eksternt. Hermed startede ELPA projektet, med
involvering af ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Resultatet
præsenteredes i styregruppen november 1996, og 1. version af Viborg Amts EPJ så
dagens lys kort efter årsskiftet 1997. I første omgang for en begrænset
patientmængde i Børneafdelingen, men snart udvidedes indhold og funktioner til
alle patienter på Børneafdelingen. Med erfaringerne herfra blev EPJ udbredt
afdeling for afdeling og er i dag fuldt implementeret på alle afdelinger i
amtet.
Den væsentlige årsag til at Viborg Amts EPJ er blevet ikke
blot accepteret, men nyder anerkendelse som værktøj hos læger og plejepersonale
er vel på projektsiden vor flade struktur, herunder inddragelse af egentlige
slutbrugere i processen og den tætte kontakt mellem slutbrugere, koordinatorer
og programmører og teknikere. På anvendelsessiden er integrationen af de
tværgående kliniske afdelingers data i EPJ’s brugergrænseflade virkelig en
”sællert” (røntgenbeskrivelser, patologi-, immunologi-, mikrobiologi- og
klinisk kemisvar fremstår for lægen og sygeplejersken som værende en integreret
del af EPJ’s samlede informationsmængde). Stærkt medvirkende til EPJs positive
image er også det forhold at tilgængeligheden er langt højere end i tilsvarende
projekter i andre amter. En begrænsning af nedetiden til 2-3 timer hvert
kvartal er en svær øvelse, men er lykkedes gennem optimering af såvel teknologi
som projektarbejde.
Efterskrift:
Med Indenrigsministeriets påbud om at indberette
aktivitetsoplysninger for sengeafdelingerne i 1970 i erindring kan man stille
spørgsmålet, om det nyttede. Baggrunden for at Indenrigsministeriet ville have
data indsamlet var, at hvis sygehusenes vækst gennem 60’erne ikke blev standset
ville de få år senere bruge mere end bruttonationalproduktet blot på driften,
så der var behov for styring. Denne styring udøvede amterne, politisk og administrativt, og det har ingen
lunde været en nem opgave i en tid hvor befolkningens krav og sundhedsvæsenets øgede undersøgelses- og
behandlingsmuligheder, understøttet af industriinteresser, ikke altid rimede.
Givet er det, at produktionen er øget
betragteligt uanset nedlæggelse af sengepladser og sygehuse. EDB indførelsen
har en væsentlig del af ansvaret for at dokumentationen af aktiviteterne har
været mulig, og i visse områder har den medvirket til bedre beslutninger og
forøget kvalitet af behandlingen.
Min konklusion er, at vi med M70 fik lagt grundlaget for at
indtænke EDB i sygehusene. 70’erne, 80’erne og 90’erne lærte os mange ting om
EDB, organisation og de ændringer samfundet undergik. Netop på grund af
konstante ændringer af organisation og
opgaver er det ikke muligt nøje at opgøre, hvad vi vandt. Men, vi har i dag
en uvurderlig platform for at indgå i de opgaver regionen får på sundheds IT
området, herunder omkring kommunikation, kvalitetssikring, beslutningsstøtte,
styring og planlægning.
Det var godt, vi kom i gang med det nye.
Persongalleri:
Erik Kirkeby Hansen
21.11.1937 i Herning – 24.06.1989 i Viborg, Begravet på
Grinderslev Kloster Kirkegaard.
Cand.pharm. Laborator på Kjellerup Sygehus 196x, EDB-chef
Viborg Amt 1965.
Henning Jørgensen
Københavns Hospitalsvæsen, bl.a. Direktoratet og
Blegdamshospitalet
Københavns Amts Sygehusvæsen, bl.a. Glostrup
Hospitalsinspektør Statshospitalet i Viborg, sygehuschef
Viborg Sygehus
Alias: Henning Emil fra Glostrup
Mogens Jørgensen
Overlæge, KAS Gentofte, Centrallaboratoriet
Alias: Smukke Mogens
Svend Aage Jensen
Salgschef IBM
Alias: Svend Aage le facture, s’il vous plait Jensen
Nøglepersonerne
Thisted: Annette Skovbo, fra 198x Helle Bach Hansen
Nykøbing Mors: Sussi Ottesen
Skive: Mogens Toft-Hansen alias: Den forsvundne fuldmægtig
Viborg: Jens Grønlund
Kjellerup: Jytte Hasselbalch alias: Maren
Niels Anker Jensen
Sygehusinspektør Kjellerup Sygehus
Alias: Den lattermilde regnskabsfører
Niels Knudsen
Civilingeniør, tidl. direktør for Kommunedatas
Sygehusdatacenter i Skejby, 1983-04 stifter og medejer af B-Data, 2004 selvstændig
rådgivende virksomhed.